Landskaber Ydre/Indre

15. juni – 27. juli 2014

Sommerens store udstilling dykker ned i et emne, som har spillet en stor rolle for mange af de kunstnere, der er tilknyttet Kunstbygningen: landskabet. Som den sidste del af titlen antyder, udfoldes emnet dog en del, så der både bliver tale om fysiske og mentale landskaber. Rent mediemæssigt byder udstillingen på en bred vifte lige fra plane værker som maleri, foto og computergrafik til rumlige og installatoriske værker. Man vil bl.a. kunne opleve en lydinstallation med atmosfæriske lydlandskaber. Nogle af de mest markante unge danske kunstnere vil være repræsenteret på udstillingen side om side med mere etablerede kunstnere fra sammenslutningen samt udvalgte værker fra Kunstbygningens samling.

Kunstnere
Maibritt Rangstrup, Svend Engelund, Søren Elgaard, Johannes Hofmeister, Anders Kirkegaard, Kirsten Klein, Jonas Hvid Søndergaard, Jonas Pihl, Poul Anker Bech, Jens Peter Lauersen, TONE, Ole Tersløse og Birgitte Støvring.

 

Klik på billedet for stor størrelse