Kunst og Korn - En sanselig helhedsoplevelse i Vendsyssel
Oplev en stemningsfuld dag, hvor kunst, landskab og madkultur smelter sammen!
En harmonisk sammenfletning - Et samarbejde mellem Kunstbygningen i Vrå og Kornets hus
Turen kombinerer et besøg på Kunstbygningen i Vrå, der rummer en markant samling af Svend Engelunds værker med fokus på det Vendsysselske landskab og Kornets Hus – smukt placeret midt i det nordjyske kornlandskab.
I Kornets hus byder de store vinduespartier landskabet helt ind og danner rammen om en lækker frokost eller brunch med kornet i centrum. Gæsterne får en guidet rundvisning med fortællingen om Kornets Hus og om kornets afgørende betydning for civilisationens udvikling og vores madkultur. Udstillingerne giver samtidig indblik i landbrugets historie og kornets rejse fra mark til bord.
I Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen venter der jer en spændende fortælling om den meget folkekære landskabsmaler Svend Engelund med fokus på både hans kunst og betydning for kunstlivet i Nordjylland og hele Danmark.
Samarbejdet mellem Kornets Hus og Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen er motiveret af sammenfaldet mellem kornet og Engelunds marker. En samlet tur med fordybelse, viden og nydelse – i kunstens og kornets tegn.
Pris og booking:
Vi tilbyder en samlet pris pr. person på 425,- kr. v.
minimum 25 personer.
Prisen indeholder: Entré, fortælling, frokost eller brunch
inkl. 1 stk. drikkevare i Kornets Hus samt entré og 45 min.
omvisning i Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen.
Booking og yderligere information:
Signe Højmark, leder af Kunstbygningen i Vrå –
Engelundsamlingen, sh@kunstbygningenvraa.dk
24620848
Eller Rikke Ejsenhardt, Direktør for Kornets Hus
rikke@kornetshus.dk 25 68 35 35