PORØSE GRÆNSER

 

Porøse Grænser tager afsæt i en verden, hvor grænserne mellem natur og menneske, krop og landskab samt fortid og fremtid ikke længere fremstår faste, men snarere gennemtrængelige. Udstillingen undersøger porøsitet både som en fysisk egenskab ved materialer og som en tilstand, der beskriver vores samtid.

Keramikken er et oplagt udgangspunkt for denne undersøgelse. Ler, mineraler, vand, ild og menneskehænder indgår i langsomme processer, hvor materialet forandres og får en ny form. Værkerne peger samtidig tilbage mod naturens egne kredsløb og de lange geologiske tidsperspektiver.

Udstillingen er udviklet i samarbejde med det københavnske keramikgalleri Peach Corner og præsenterer værker af Ane Fabricius Christiansen, Marianne Nielsen, Lisbet Thorborg, Nynne Hoe, Bente Skjøttgaard og Petra Dalström samt maleren Svend Engelund. Keramikerne arbejder inden for et bredt spænd af eksperimentelle keramiske udtryk og teknikker, men deler en interesse for transformation, organiske strukturer, naturens kredsløb og materialernes evne til at fortælle om tid og forandring.

FLORA MEMORIA

 

Soloudstillingen FLORA MEMORIA viser værker af kunstner og designer Nathalie Dahl, der står bag VON LINNÉ studio. Udstillingen viser nye tekstile værker baseret på Nathalies mangeårige praksis omkring plantetryk, og markerer endnu et skridt i Kunstbygningens arbejde med at give plads til tekstilkunst som selvstændigt kunstnerisk felt.Nathalie Dahl har en veludviklet praksis og et stort potentiale i spændingsfeltet mellem billedkunst, design og kunsthåndværk. Hen-des arbejde tager afsæt i 1700-tals botanikeren Carl von Linnés sy-stematiske blik på naturen, hvor selv de mindste og mest oversete arter indgår som vigtige brikker i en større helhed. Det er dette blik, Nathalie har vendt mod ukrudtet og mod de kasserede tekstiler – mod det, der ellers overses eller frasorteres. Kunstneren arbejder analogt: vilde planter håndmales og presses 1:1 direkte på tekstilet.

Læs mere om hvilke arrangementer der sker i Kunstbygningen

DET SKER

I Kunstbygningen afholder vi løbende både koncerter, foredrag, worskshops og meget mere!

Læs mere her

Bestil en omvisning i de aktuelle udstillinger

BESTIL EN OMVISNING

Skal dig din klub, loge, forening eller familie på udflugt? Bestil en omvisning til en favorabel gruppepris!

Læs mere her

Bliv frivillig i Kunstbygningen

BLIV FRIVILLIG

drømmer du om at omgive dig med samtidskunst og samtidig være en del af et meningsfuldt fællesskab?

Læs mere her

✕
Oplev HÅB!
Se programmet her