Udstillingen ECOSOMATIC viser værker af Katja Bjørn, Christina Hamre og Erland Knudssøn Madsen. På tværs af generationer, praksis og medier kobles forbindelser mellem krop og økologi. Her betragtes mennesket som del af naturens komplekse netværk. Vi ser ind i en verden hvor mennesket ikke længere er centrum af universet, men del af et forgrenet netværk af liv, som er gensidigt afhængige. Forbindelser mellem vores fysiske og psykiske velbefindende er tæt forbundet med naturens velbefindende.

 Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen ønsker under titlen ECOSOMATIC at sammenstille tre kunstnere med vidtforskellig praksis. Ved nærmere eftersyn aner man sammenfald i det paradigmeskifte der i disse år finder sted både i samfundet og i kunsten, som en reaktion på naturens, og dermed også menneskets tilstand.

I mødet mellem krop og økologi, eller det regenerative princip kommer flere filosofiske perspektiver i spil, flere linser at betragte verden gennem. Økosofien, som udforsker forholdet mellem mennesket og naturen, er en fremtrædende retning i dette paradigmeskift.

Økosofien fokuserer på hvordan menneskeheden interagerer med naturen og økosystemerne, og dermed også på menneskets egen natur. Man kan betragte mennesket som en integreret del af naturen, i stedet for en adskilt art, på trods af at vi som art bevidst kan reflektere over vores rolle i naturen, og også bevidst arbejde imod den.

Vores kropslige tilstand og kropssyn i forhold til både samfund og natur, er således en del af et større økologisk system. Vores fysiske velbefindende er tæt forbundet med miljøets sundhed, og vores psykiske velbefindende afspejles blandt andet af den grad af harmoni eller disharmoni vi befinder os i i forhold til både den indre og ydre natur.

Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen finder det interessant at forlade det antropocæne begreb som har været fremherskende på kunstscenen i mange år, til fordel for undersøgelser af det økosofiske begreb hvor mennesket ikke længere er centrum af universet men del af et komplekst netværk af liv som er gensidigt afhængige. I dette perspektiv ligger kimen til større ansvarlighed og dybere respekt overfor naturen, snarere end de dystopiske forestillinger som præger den antropocæne tænkning.

I de tre kunstneres praksisser møder vi forskellige koblinger til økosofien. Fx gennem økofeminismen som fokuserer på sammenhænge mellem feminisme og miljø/natur betragtninger.