DER ER LUKKET FOR ANSØGNINGER TIL UDS24!

Det er i Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingens ånd, at promovere den unge kunst, og vi er derfor glade for at kunne udsende et Open Call for 2024 formatet. Der er tale om en censureret udstilling på baggrund af et Open Call ud i det danske kunstmiljø. Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen har de senere år skærpet profilen omkring den unge kunst med det nye format UDS (Ung Dansk Samtidskunst, eller bare UDS) for første gang i 2022. Vi ønsker nu at fortsætte UDS formatet som en biennale for den unge danske samtidskunst for kunstnere under 40 år. Hermed ønsker vi at omfavne nye strømninger, støtte unge kunstneres karriere og invitere publikum ind i samtidskunstens nyeste udvikling.

ANSØGNING

Hvem kan søge

Alle kunstnere bosiddende i Danmark eller med dansk statsborgerskab under 40 år kan søge om optagelse på Ung Dansk Samtidskunst ’24.

Hvilke medier og udtryksformer

Der kan ansøges inden for alle medier og udtryksformer, herunder også performative værker. Videokunstnere bedes angive behov for skærm/projektor samt størrelse.

Hver ansøger kan få op til 5 værker optaget på udstillingen

Udstilling

Ung Dansk Samtidskunst ’24 kommer til at foregå 23. marts – 26. maj 2024

Antagne kunstnere modtager honorar på kr. 1500,-(momsfrit)

Udstillingen bliver dokumenteret af professionel fotograf, digitalt katalog, videoformidling, og en interviewbaseret tekst for hver af de optagne kunstnere.

 

Vigtige datoer

Deadline for ansøgning: 1. juni 2023 kl. 23:59.

Svar på ansøgning: senest 20. juni 2023 udsendes svar på om dine værker er antaget eller ikke. Er dit værk blevet antaget modtager du sammen med tilsagnet, yderligere informationer om udstillingen og praktiske forhold.

Hvad skal ansøgningen indeholde, og hvordan søger man

Ansøgningen skal sendes som pdf og indeholde et kort kunstner-CV med personlige oplysninger, fotos af op til 5 værkrepræsentationer med beskrivelse af dimensioner og eventuelle tekniske særkrav. Videokunstnere bedes sende links til videoer. Kun ansøgninger, der opfylder kravene, bliver taget i betragtning.

Den fulde beskrivelse af ansøgningskrav og indsendelsesprocessen står beskrevet i PDF-filen Open Call UDS 24 som kan downloades nedenfor.

Hent den fulde ansøgningsbeskrivelse og gennemlæs den grundigt inden du ansøger! (VIGTIGT).

Open Call UDS 24

Hent den fulde ansøgningsbeskrivelse her

UDS 24 JURYEN
Anders Engelund

formand for Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen

Signe Højmark

Leder for Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen

Niels Fabæk

Kunstner og bestyrelsesmedlem af Vrå-udstillingen

Lise Skou

Billedkunstrådet,
Statens Kunstfond

Christian Skovbjerg Jensen

Direktør for Museet for Samtidskunst i Roskilde