Åbningstale til udstillingen
Landskaber & Bylandskaber

Fernisering lørdag 11. juni 2016, kl. 14:00
Udstillingsperiode 12. juni – 24. juli 2016
Åbningstider alle dage kl. 13:00 – 16:00, mandag lukket

Denne udstilling med temaet Landskaber og Bylandskaber rammer ind i centrale temaer i Vrå-udstillingen og i Kunstsamlingen i Vrå.

Som I kan se, rummer den klassiske værker af Svend Engelund, Johannes Hofmeister og Arne L. Hansen. Så er der værker af Poul Anker Bech, Knud Erik Færgemann, Hasse Juul, Hjørdis Haack, Kirsten Klein, Bjarke Regn Svendsen og undertegnede.

Vi befinder os i centrum af Vendsyssel med en enestående og varieret natur og kulturlandskaber. Ja og så nogle spændende bylandskaber. Her kan man så stille det relevante spørgsmål; hvor går grænsen mellem de 3 kategorier ? Tidligere skelnede man imellem naturen/landskabet og byen – som adskilte størrelser.

Hos Engelund og Hofmeister er den direkte inspiration tydelig- lige uden for døren kan vi se landskaber, som Engelund har malt dem gang på gang. Dyrkede marker med en tydelig geometrisk inddeling med inspiration fra kubismen og nogle høje himle. Det er ikke naturalisme, men et komprimeret og abstraheret erindringsbillede af et landskab. Engelund kan ikke bruge den vilde natur som motiv.

Tager man derimod en tur til Hjørring Bjerge med det kuperede terræn fra istiden, eller kører til Lønstrup med kigget fra den gamle mølle ned Lønstrup by – og det voldsomme Vesterhav – ja så  befinder man sig i et Hofmeister motiv. Han tangerer det romantiske landskabssyn, som vi kender det fra den tyske maler Casper David  Friedrich (1774-1840), hvor mennesket møder den ” oprindelige” natur. Det hele er samtidig så forenklet hos Hofmeister, at det ligner et moderne ikonmaleri.

Arne L. Hansen forstærker den geometriske forenkling og inddrager de menneskeskabte arkitekturformer, motivet bliver et afsæt for hans leg med samspillet mellem former og farver. På udstillingen ser man bl.a. et forenklet motiv fra stranden i Skagen malt på et stykke drivtømmer, fundet på den samme strand.

Hasse Juul går anderledes følsomt til iagttagelsen og sansningen af det bakkede landskab på Mors. Her mærker man traditionen fra de franske impressionister med de små bløde penselstrøg og lysstemninger.

Med Hjørdis Haack og Kirsten Klein er vi på en måde tilbage i et romantisk natursyn, men set gennem et nutidigt blik. Kirsten Klein søger det ægte og oprindelige i naturen ” et kig ind i naturens sjæl “. I sine s/h fotos er det naturens egne former og kræfter som er på spil. Hun genopdager et stykke virkelighed med sit fotografiske blik.

Hjørdis Haack har på udstillingen en 6 blok af malerier, hvor man ser et landskabsmotiv bag en hvid flade af forskellig udstrækning. Betragteren kan så selv udfylde de tomme felter. Tager jeg fejl, når man kan mærke de store åbne rum fra svenske landskaber? Hjørdis er svensk af fødsel og uddannet i vort naboland.

Poul Anker Bech var født på en gård i Vendsyssel, og han tumlede i en del år med at markere et nyt syn på landskabet heroppe efter Engelund og Hofmeister. Det er et helt andet Vendsyssel, han oplever. Et Vendsyssel, der svæver i rummet, og hvor industrisamfundet har bredt sig ud over det hele, og alskens ting og sager optræder i surrealistiske syner og stemninger. Det er også billeder, der inviterer betragteren til at digte videre på noget, som måske er en fortælling.

Det samme gælder Knud Erik Færgemanns naivistiske skildringer af mennesker i bysamfund. Delvist baseret på erindringer fra barndommens landsby Romdrup syd for Aalborg, men også skildringer af lokaliteter fra Aalborg. Færgemanns humor og hans skæve blik på menneskelig adfærd og forskellige mennesketyper er tydelig.

Bjarke Regn Svendsen var ligesom Poul Anker og undertegnede kunsthistoriestuderende ved Aarhus Universitet i starten af halvfjerdserne. Her var der fokus på især italiensk renæssance- og barokkunst. I kunsttidsskrifterne kunne vi se værker af den aktuelle nye bølge med fotorealismen fra USA. Den abstrakte kunst kulminerede i de år, herhjemme med Cobra, som i vores øjne var et sidespor i kunsten. Vi søgte tilbage til danske kunstnere som: Hammershøi, Willumsen og L.A. Ring. Til skildringen af figurer og rum. Til maleriets rødder og det gode håndværk. Vi malte den virkelighed, som vi var omgivet af. Vi stillede hermed også spørgsmålet; hvad er smukt?

Jeg mener, hvem har tidligere malt et motiv med en gårdhund foran en kæmpe gylletank under en dramatisk himmel, som hos Poul Anker Bech. Et industrilandskab i naturen. Eller et nærbillede af et nedløbsrør – Bjarke Regn Svendsen. Bjarke har i mange år boet i stationsbyen Tistrup i Vestjylland og intenst studeret arkitektur detaljer – altså bylandskaber f.eks. nedløbsrør. På udstillingen ses nogle fine iagttagelser af arkitektur i den italienske by Olevano, beliggende syd for Rom.

For mit eget vedkommende er det spillet mellem figuration og konstruktion, der fascinerer – såsom  den røde Forth Rail Bridge ved Edinburgh. Broen har i over 100 år været en markant og uadskillelig del af landskabet. På min kommuneskole i Nørre Uttrup havde vi udsigt til de rygende skorstene ved cementfabrikken Aalborg Portland i Rørdal på de anden side af Limfjorden. Fabrikken er placeret som en forpost til industribyen Aalborg, som man ser langvejs fra. Altså et miks af industri, by og natur. I mine collager fokuserer jeg på bevægelser, som f.eks. biler, der om sommeren foretager turen over Limfjordsbroen eller gennem tunnellen ind i det forjættede ferieland Vendsyssel. I mine øjne er det netop kontrasten eller samspillet mellem natur og de menneskeskabte geometriske former, der giver en ny skønhed. De forstærker hinanden.

KUNSTEN ER EN UNDERLIG STØRRELSE: både meget subjektiv og almen. Det er ikke kun værker på en væg. De rykker ved vores skønhedsopfattelse og vores syn på virkeligheden. Vi ser i høj grad virkeligheden gennem kunsten.

Alt synligt rummer noget visuelt fascinerende; om det så er ren natur, kulturlandskaber eller bylandskaber. Men det er kunsten, som gør os bevidste om hvad vi ser, og hvordan alting forandrer sig. Det gælder både naturen og byen – naturen rykker ind i byen og byen rykker ud i landskabet – Grænserne er flydende. ” Verdens forvandling er kunstens handling ” som Knud Holst skrev i sit smukke digt til Vrå-udstillingen ” i anledning af udstillingens 50 års jubilæum.

Forhåbentlig kan denne udstilling vise nogle af disse forvandlinger, og bevidstgøre os om alt det vi ser, når vi træder ud af kunstbygningen!

juni. 2016.
Søren Elgaard

 

Klik på billedet for stor størrelse