Bestil en omvisning

Oplev kunsten helt tæt på med en omvisning i Kunstbygningen i Vrå – til en gruppepris, der gør det let at tage hele holdet med.

Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen viser løbende særudstillinger med moderne kunst og samtidskunst af anerkendte danske og internationale kunstnere. Her finder I også Danmarks største samling af værker af billedkunstneren Svend Engelund. Engelunds værker kan opleves hele året, bortset fra august måned.

På omvisningen bliver I taget med ind i de tanker, processer og fortællinger, der ligger bag værkerne. Vi møder jer i øjenhøjde og formidler kunsten med den ro og nærhed, der hører Vrå til, så i får en oplevelse der både giver indsigt og sætter spor.

Vi ser frem til at møde jeres klub, loge, forening eller familie.

Praktisk

      • En omvisning varer ca. 45 min.
      • Indholdet tilrettelægges efter aftale.
      • Besøg udenfor åbningstiden kan aftales.
Omvisninger skal aftales minimum syv dage i forvejen

Priser for grupper

Grupper over 10 personer 500 kr. + entré på 55 kr. pr. person Inkluderer omvisning, en kop kaffe og et stykke chokolade.

Grupper under 10 personer 500 kr. for omvisning + almindelig entré på 80 kr. pr. person.

Kunstbygningen i Vrå er et udstillingssted for samtidskunst og værker af Svend Engelund
✕
Oplev HÅB!
Se programmet her