AGNETE BJERRE – EN ÉNER

Udstillingsperiode
4. april – 6. juni 2021
Sal
Øvre og nedre sal

Som en hyldest til maleren Agnete Bjerre, der gik bort den. 16 november 2020, viser Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen en særlig udstilling med et bredt udsnit af hendes malerier.

Agnete Bjerre, født 1924 i Guldager øst for Vrå, var elev hos Svend Engelund inden hun kom på Kunstakademiet i årene 1945-49 under Vilhelm Lundstrøm. Hun udstillede første gang på Vrå-udstillingen i 1946 og var sidenhen særligt engageret medlem af sammenslutningen.

Agnete Bjerre har gennem sin lange karriere beskæftiget sig meget med portrætmaleriet hvor hun med intuitive penselstrøg og levende farvesans skildrede ikke kun menneskenes ydre, men i særdeleshed også deres indre liv, følelser og personlighed. I hendes værker ses ofte en indgående nysgerrighed og interesse for den reducerede menneskefigur til fordel for dets væsen.

På udstillingen ”Agnete Bjerre – En éner” vil der sammen med portrætterne ligeledes kunne opleves en række af Agnete Bjerres landskabsmalerier. Disse afspejler hendes livslange tilhørsforhold til det særlige nordjyske landskab fra det Vendsyssel, hvor hun var født, opvokset og vendte tilbage til gennem hele livet.

Udstillingen er med sine 52 værker kommet i stand med stor hjælp fra private udlånere – herunder Agnete Bjerres familie – og Statens Kunstfond.

MINDEORD OM MALEREN
AGNETE BJERRE

Agnete Bjerre var født i Guldager i 1924, en lokalitet nær Vrå i Vendsyssel. Faderen opmuntrede hendes interesse for maleriet, og hun fik den første undervisning af maleren Svend Engelund i Vrå. Herefter blev hun som 21årig optaget på Kunstakademiet i København hos maleren Vilhelm Lundstrøm, og i 1947 debuterede hun på Kunstnernes Efterårsudstilling.

I 1952 blev hun gift med maleren Frede Christoffersen, og de to udgjorde et markant modsætningspar på mange punkter. Men de havde en fælles optagethed af sansning, nærvær og intuition. Kunsten skulle være ægte og lystbetonet. Agnete malte sine portrætbilleder med modellerne lige foran sig og i et spontant forløb. ”Hun har set motiverne, billederne er baseret på direkte sansning. Ligefrem beretter hun om mennesker – tit om de fortrykte, som livet har handlet hårdt med, de ensomme, de bøjede, de syge – det er de interessante uinteressante” som Frede Christoffersen meget rammende skrev i kataloget ”De tre Bjerre”.

Hun var i familie med malerne Niels og Kresten Bjerre, som hun udstillede sammen med på Hjørring Kunstmuseum i 1982. Jeg kigger på gengivelsen af et maleri fra 1985, som Agnete Bjerre kalder ”Stærk og svag”. Typisk med to kvinder side om side. En yngre kvinde klædt i rødt og en ældre kvinde klædt i mørkt tøj. Hvem der er svag og, hvem der er stærk, kan man gætte på. Det er deres indre verden, der interesserer Bjerre, så det ydre er kun lige antydet med nervøse penselstrøg, og man fornemmer det vibrerende nærvær mellem de to kvinder og maleren. Deres ansigter er hurtigt antydet og alt det skæve og kejtede. Det er dristigt at kaste sig ud i den slags portrætter fjernt fra det glatte og indladende, hvor alt står åbent, og hvor alt det grimme og skæve i mennesket bliver interessant. Komposition og farveholdning opstår via sansning og intuition. Går det skævt, er der kun at starte på et nyt lærred. Agnete Bjerre fastholdt denne interesse for ”de anderledes” og den spontane malemåde. Hendes kunstneriske integritet var intakt gennem hele livet.

Hun var også optaget af det nordjyske barske landskab. Jeg husker et besøg hos ægteparret, hvor de havde lejet sig ind i et sommerhus nær Vestkysten. Vejrudsigten var vigtig – for Frede skulle gerne male solen på himlen, medens Agnete havde udset sig en gammel skrutrygget gård i det barske landskab. Det skulle males foran motivet uanset vejr og vind. Den ungpigeagtige lethed hun bevarede hele livet kunne godt narre. Bagved hendes ydre skjulte der sig en stålsat vilje.

Agnetes sans for øjeblikket og det morsomme blev lyslevende, når hun fortalte sine historier til festerne på Vrå-udstillingen om mærkværdige hændelser mennesker imellem, som næsten antog surrealistisk karakter, og fortalt med en utrolig timing. 

Agnete Bjerre var medlem af Den Frie Udstilling fra 1987 og var en trofast deltager på Vrå-udstillingen fra 1947.

Søren Elgaard