Hjelholt / Hertoft / Anderberg

Fernisering, lørdag den 23. september kl. 14
Udstillingsperiode 24. september – 5. november
Åbningstider kl. 13:00 – 16:00, mandag lukket
Sal: Lille

Kunstnere
Berit Hjelholt / Nanna Hertoft / Tove Anderberg

Udstilling med nogle af landets mest markante kunsthåndværkere. Afdøde Berit Hjelholt, der var medlem af Vrå-udstillingen i en årrække, er kendt for sine billedtæpper, der trækker på den abstrakte tradition inden for maleriet m.h.t. komposition og opbygning.

Det samme kan siges om Nanna Hertoft, hvis billedtæpper ofte er udformet direkte på væven uden en forudgående færdig arbejdstegning og dermed fremstår både dynamiske og spontane i udtrykket. Keramikeren Tove Anderberg er især kendt for sine fine glaseringer og rene udtryk. Der vises værker fra Kunstbygningens samling samt lånte værker.

Klik på billedet for stor størrelse