BROER /
Særudstilling med Søren Elgaard
Fernisering lørdag den 6. april kl. 14.00
Udstillingsperiode
7. april – 2. juni 2019
Sal: Øvre og nedre
Særudstilling med Søren Elgaard, hvor fokus er på broer som henholdsvis imponerende arkitektoniske konstruktioner og mentale passager. Der vises både fotos, video, tegninger og malerier.
Søren Elgaard siger følgende om udstillingen og hans interesse for broer: “Jeg oplever dem som visuelle, fænomenologiske og æstetiske fænomener set fra en kunstnerisk synsvinkel. Jeg tager typisk mange fotos og bearbejder indtrykkene hjemme i atelieret. Oplevelsen af at passere en bro med alle sanserne i brug er vigtig. Det kan opleves som en farefuld færd hen over et skræmmende farvand eller en befriende fornemmelse af at befinde sig i andre luftlag. Eller som på Golden Gate Bridge en gyngende fornemmelse med masser af biler og lastbiler, der larmer i en uendelig musikalsk bevægelse under de orangerøde konstruktioner, medens sol og skydække veksler, og den røde farve pludselig forsvinder i et tågedække som svag pink.“